Forfatter: erikback

  • Balut – lær at mestre dette strategiske terningspil

    Balut er et terningspil, som minder om det velkendte Yatzy, men har sine egne unikke regler. I Balut er det vigtigt at vælge en strategi og håbe på, at terningerne understøtter den.

    For at spille Balut skal du bruge: 5 terninger, et raflebæger og et balutskema pr. person. Der skal være mindst én deltager, men spillet kan også spilles af flere.

    Formålet med spillet er at opnå flest mulige point ved at kombinere terningernes udfald på en strategisk måde. Balut kræver både held og dygtighed, da spillerne skal beslutte, hvornår de skal tage chancer, og hvornår de skal spille sikkert. Det er denne blanding af strategi og tilfældighed, der gør Balut spændende og udfordrende for spillere i alle aldre.

    Sådan spiller du Balut

    Balut er et strategisk terningspil, der minder om Yatzy, men med unikke regler og scoringer. For at spille Balut skal du bruge fem terninger, et raflebæger og et balutskema til hver spiller. Spillet kan spilles af to eller flere spillere, og formålet er at opnå flest mulige point gennem en række kast og strategiske beslutninger.

    Spillets forløb

    Opsætning

    • Hver spiller får et balutskema. Dette skema indeholder forskellige kategorier, hvor spillerne kan score point.
    • Kategorierne kan variere, men de inkluderer ofte kombinationer som par, tre ens, fire ens, fuldt hus, små og store straight, og balut (fem ens).

    Kast

    • Hver spiller skiftes til at kaste terningerne. En tur består af op til tre kast.
    • Spilleren kaster først alle fem terninger. Efter første kast kan spilleren vælge at beholde nogle af terningerne og kaste de resterende igen.
    • Denne proces kan gentages to gange, så spilleren maksimalt kaster tre gange per tur.

    Valg af kategori

    • Efter de tre kast (eller færre, hvis spilleren er tilfreds tidligere), vælger spilleren en kategori på skemaet, hvor de vil notere deres point.
    • Hver kategori kan kun vælges én gang i løbet af spillet. Derfor er det vigtigt at vælge strategisk.

    Pointberegning

    • Pointene afhænger af den valgte kategori og terningernes udfald. For eksempel giver et par summen af de to ens terninger, mens balut (fem ens) giver en høj score.
    • Kategorierne har forskellige pointværdier, og nogle kan give bonusser, hvis visse betingelser er opfyldt.

    Spillets afslutning

    Spillet fortsætter, indtil alle kategorier på skemaet er udfyldt. Derefter summeres pointene, og den spiller med flest point vinder spillet.

    Strategi

    Balut kræver en blanding af held og strategi. Spillere skal vurdere, hvornår det er bedst at tage chancer for højere point eller spille sikkert for at sikre en stabil score. At vælge den rette kategori på det rette tidspunkt kan ofte være forskellen mellem sejr og nederlag.

    Balut er et spændende og udfordrende spil, der kombinerer held, strategi og dygtighed, hvilket gør det til en favorit blandt terningspilentusiaster.

    Kategorier

    I Balut er der flere kategorier, hvor spillerne kan score point. Disse kategorier minder om dem i Yatzy, men med nogle forskelle. Her er en typisk liste over kategorier i Balut:

    • Ettere: Summen af alle ettallene.
    • Toere: Summen af alle totallene.
    • Treere: Summen af alle tretallene.
    • Firere: Summen af alle firetallene.
    • Femmere: Summen af alle femtallene.
    • Seksere: Summen af alle sekstallene.

    Hvis spilleren opnår en bestemt sum i disse kategorier, kan der gives en bonus.

    • Par: To ens terninger. Pointene er summen af disse to terninger.
    • To par: To sæt af to ens terninger. Pointene er summen af begge par.
    • Tre ens: Tre ens terninger. Pointene er summen af disse tre terninger.
    • Fire ens: Fire ens terninger. Pointene er summen af disse fire terninger.
    • Fuldt hus: Tre ens plus et par. Pointene er summen af alle fem terninger.
    • Lille streg: En sekvens af fire terninger (f.eks. 1-2-3-4 eller 2-3-4-5). Pointene er en fast værdi.
    • Stor streg: En sekvens af fem terninger (f.eks. 1-2-3-4-5 eller 2-3-4-5-6). Pointene er en fast værdi.
    • Chance: Summen af alle fem terninger, uanset deres værdier.
    • Balut: Fem ens terninger. Dette giver en høj score og ofte en bonus.

    Hver kategori kan kun udfyldes én gang i løbet af spillet, så det er vigtigt at vælge den rigtige kategori for at maksimere sin score. Balut kræver således både held og strategisk tænkning for at beslutte, hvornår det er bedst at satse på høje point eller sikre en stabil score i de forskellige kategorier.

  • Ludo

    Ludo

    Ludo er nok et af det spil, vi alle kender i en eller anden grad, men er du helt sikker på at du kender reglerne? – og vidste du, at der findes seks mands-ludo? – og at ludo har sin oprindelse i Indien for mere en 3.000 år siden?

    Spillet findes i mange varianter. Jeg har en gammel version til at ligge, som nok er 80 år gammelt. Det hedder ikke ludo, men ‘drilleri’. Den eneste forskel på drilleri og ludo er at drilleri ikke har globus og stjerner pladen. Og brikkerne er lækre trækegler i stedet for plastik.

    For at spille ludo skal du bruge en spilleplade, fire spillebrikker (kegler) per person og en terning. Hvis du kan lide luksus, så kan det være rart med et raflebæger og en filtmåtte til hver spiller. Så slipper I for at terningen flyver rundt på bordet og gulvet.

    Opsætning af ludo

    Hver medspiller får fire ensfarvede spillebrikker, som spilleren sætter i sin egen kreds, af samme farve, på spillepladen. Hvis der er et startfelt eller -pil, må spilleren sætte den ene af brikkerne her.

    De fleste spilleplader har stjerner og globusser. Desuden er der en særlig ludo-terning som har de samme symboler. Men du kan også spille ludo med en helt almindelig terning.

    Hvem starter med at spille? Tja, det er der mange forskellige bud på. Ofte er det den yngste deltager der får lov til at starte. I kan også slå om at starte, og så er det den der får det højeste antal øjne der starter – hvis altså i kan blive enige om, hvem der skal starte med at slå om at starte.

    Spillets gang

    Første spiller starter med at slå med sin terning for at rykke en brik ud på start. Det kræver en sekser, og hvis alle brikker stå i skjulet, så har spilleren tre forsøg til at slå en sekser.

    Derefter rykker spilleren det antal øjne terningen viser. Hvis du slår en sekser, må du slå igen og fortsætte med at flytte din brik. Du kan også vælge at rykke en anden brik.

    Når du slår en sekser, kan du altid vælge at rykke en brik ud fra skjulet. Sæt brikken på startfeltet, så den er klar til næste tur. Startfeltet kan enten være lige ud for globussen, eller på selve globussen. Det aftaler I selv.

    Når du lander på et felt, hvor en af modspillerens brikker står, så slår du brikken ud. Brikken rykker tilbage til sit skjul og kan først komme i spil igen, når modspilleren slår en sekser og rykker den ud på ny.

    Forskellige terninger

    Reglerne for at rykke er forskellig alt efter, hvilken terning I bruger. En almindelig terning giver kun ret til at rykke antallet af øjne. Men en sekser vil giv et ekstra kast.

    Bruger I derimod en ludoterning, så kan du rykke frem til en globus når terningen viser en globus, og til en stjerne, når den viser en stjerne. Med ludoterningen kan globus eller sekser giver ekstra kast.

    Lander du på en stjerne, så må du hoppe videre til næste stjerne, medmindre du er på vej hjem (i mål). En globus betyder helle, og du kan ikke slås hjem af dine modspillere. Du kan også opnå helle ved at have to af dine egne brikker på samme felt.

    Hvis du lander på et felt, hvor modstanderen har helle, så bliver du slået tilbage til start.

    For at rykke hjem (i mål) skal du slå det præcise antal øjne. Ellers må du rykke det overskydende antal øjne tilbage igen. Der er rykketvang, så uanset, hvor du står på pladen, eller hvad du slå, så skal du rykke en brik – også selvom det betyder at du bliver slået ud.

    Alternativt kan i aftale at blive stående i det farvede felt, hvis ikke det er muligt at rykke hele antallet af øjne frem.

    Alle brikker skal gå en hel omgang før de går ind i det farvede målfelt. Du må kun gå en omgang med samme brik, så du skal gå ind i målfeltet når du kommer dertil.

    Vinderen er den, der først får alle sine brikker hjem i mål.

    Brættets felter – oversigt

    Skjul: Området hvor dine brikker står til at starte med. Det kræver en sekser eller globus at få en brik i spil.

    Start: Feltet hvor du sætter brikken, når den kommer i spil.

    Globus: Du er fredet når du står på en globus, og kan ikke slås tilbage i skjulet. Den eneste globus du ikke er fredet på, er dine modspilleres farvede globus. Uanset hvor mange brikker du har til at stå på dette felt, så vil alle blive slået hjem når en af modstanderens brikker lander på feltet.

    Stjerne: Lander du på en stjerne, må du springe direkt til næste stjerne, eller i mål hvis du lander på stjernen ud for dit målområde.

  • Mølle – sådan spiller du

    Mølle – sådan spiller du

    Mølle er et klassisk brætspil, der er mere end totusinde år gammelt. Spillet har været svært at datere, men det har med sikkerhed været et populært tidsfordriv på fragtskibe på europas floder.

    Spillet går ud på at få tre brikker på stribe, og hvis det lykkes, så må du tage en af modstanderens brikker ud af spillet.

    Opsætning af spillet

    De to spillere starter med at vælge farve, og hver spiller har ni brikker.

    Spillepladen findes som regel på den anden side af spillet dam. Derfor er mølle og dam et trofast makkerpar. Læg spillepladen mellem de to spillere og I er klar til at gå i gang.

    Beslut hvem der starter. Hvis i ikke kan blive enige, så er det altid en god regel at lade hvid starte – ligesom i skak.

    Spillets gang

    Spillet starter med, at I på skift sætter en brik på et af brættets krydspunkter. Når alle ni brikker er placeret skal I flytte brikkerne på brættet.

    Du må rykke en brik fra et kryds til et andet, men du må ikke springe over brikker, og du skal følge linjerne på spillepladen.

    Målet er at få en mølle, som er tre brikker på stribe, enten lodret eller vandret (ikke diagonalt). Når du får en mølle, må du tage en af modspillerens brikker ud af spillet. Du må dog ikke tage en brik, som indgår i en mølle, medmindre du ikke har andre muligheder.

    Du kan få en svikmølle ved at lave to møller, der dannes ved at du rykker en brik skiftevis fra den ene til den anden mølle. Den er særligt farlig for din modstander fordi du kan tage en brik i hvert træk.

    Når du kun har tre brikker tilbage, må du springe med dem. Det betyder at du må flytte en brik til ethvert tomt felt på brættet.

    Du har vundet spillet, når du tager modspillerens tredjesidste brik. Det skal dog siges at computersimulationer viser, at hvis begge spillere spiller optimalt, så vil mølle altid ende uafgjort.

    Hvis du vil lære at spille ‘den anden side’ af mølle, så kan du finde spillereglerne til dam her.

  • Fjols – når det skal gå hurtigt

    I fjols gælder det om at samle fire ens kort. Den spiller der først får fire ens, må tage en tændstik (eller anden genstand) fra midten af bordet. Den spiller der ikke får en tændstik, får skrevet et bogstav. Den første spiller der har samlet alle bogstaverne i ‘fjols’ har tabt.

    Forberedelse til fjols

    Du kan bruge et almindeligt spil kort uden jokere. Alternativt kan du bruge et spil Uno, det vigtigste er at du kan samle fire ens. Du får også brug for tændstikker – der skal være samme antal tændstikker som spillere minus en. Så hvis I er fem spillere, skal der ligge 4 tændstikker på bordet.

    Herfra varierer spillet fra sted til sted. I kan vælge at spille videre med et helt sæt kort, eller et reduceret sæt kort, hvor der kun er præcis fire ens kort pr. spiller. Dvs. hvis I er fem spillere, skal i bruge fem gange fire ens kort, i alt 20 kort.

    Spilmester starter med at blande kortene og fordele fire kort til hver spiller. Hvis I spiller med et helt sæt kort, beholder kortgiver de resterende kort i en bunke ved siden af.

    Spilmester lægger tændstikkerne midt på bordet, så alle kan nå dem. Derefter forbereder spilmester en stykke papir med spillernes navne på en række ved siden af hinanden. Under hvert navn skal der være plads til at skrive ordet ‘fjols’ – eventuelt lodret.

    Nu gælder om at samle fire ens kort og tage en tændstik. Når en spiller har fire kort af samme slags, snupper den heldige kanalje en tændstik fra bordet. De andre spillere skal skynde sig at hapse en af de resterende tændstikker, også selvom de ikke har samlet fire ens. Den som ikke får en tændstik, får noteret et bogstav ved sit navn.

    Hvis en spiller tager et tændstik, uden at nogen har fire ens, så noterer spilmester et bogstav under spillerens navn. Bogstaverne tildeles i samme rækkefølge som fjols staves: f-j-o-l-s.

    Den spiller, der først samler alle bogstaverne, blive udnævnt til fjols og taber spillet.

    Spillets gang

    Når alle har fået sine kort på hånden, og der ligger tændstikker på bordet, er I klar til at gå i gang.

    Hver spiller vælger et kort at sende videre til spilleren, som sidder til venstre for sig selv. Kortet lægger spilleren på bordet, med bagsiden opad. I nogle varianter af spillet skal kortene sendes videre på samme tid, men andre spiller med at man bare skal sende videre når man er klar. Det gælder som regel når I spiller med et helt sæt kort.

    Spilleren samler kortet op og ser om det passer til det der allerede er på hånden. Når der er fire ens kort, må spilleren snuppe en tændstik.

    Hvis ingen har fire ens, fortsætter I med at sende kort videre. Spilmester tager fra toppen af bunken før han eller hun sender et kort videre (ved helt sæt kort).

    Alle spillere skal prøve at få en tændstik når spilleren med fire ens har taget den første tændstik. Den spiller der ikke får en tændstik bliver noteret med et bogstav.

    Når runden er slut, bliver spilleren til venstre for spilmesteren kortgiver, som blander kortene og giver til en ny runde. Sådan bliver spillet ved indtil en spiller har samlet alle bogstaverne i fjols, og har tabt.

  • Dam – et brætspil der er både simpelt og komplekst

    Dam – et brætspil der er både simpelt og komplekst

    Spilleregler til dam.

    Vi kender nok alle spillet dam, for vi er uundgåeligt stødt på det i skolen som børn. Men dam er ikke kun for børn – i blandt andet Holland og Rusland afholder man mesterskaber, med officielle spilleregler og spillerne inddeles i klasser efter rang.

    Vidste du at spillet altid burde ende uafgjort? Med computer er det bevist at dam aldrig vil få en vinder, hvis begge spillere altid spiller optimalt. Så det kan nemt gå hen at blive et evighedsspil. Heldigvis er mennesker ikke så perfekte som en computer, så vi ender som regel med at finde en vinder af spillet.

    Du kan købe et damspil i træ hos Nordisk Spil (reklamelink).

    Antal spillere: 2 personer

    Du skal bruge: Et dambræt med 2×12 brikker i forskellig farve.

    Spilmester: Typisk værten. Spilmesters opgave er at sætte spillet op og sikre at begge er enige om reglerne. Ved turnering er det spilmester der styrer slagets gang.

    Opsætning af dam

    Spillerne starter med at vælge farve. Typisk er dambrikkerne sorte og hvide, men der findes varianter, især med røde brikker.

    Brættet har i alt 64 felter, som et klassisk skakbræt, men man spiller kun på de mørke felter. Således laver spillerne en startopstilling, hvor de fylder de mørke felter i de tre første rækker med deres brikker. I alt 12 styk i hver side.

    Målet med dam er at tage så mange af modspillerens brikker som muligt. Du har tabt når du ikke har flere brikker eller ikke kan foretage flere træk.

    Der er ingen regler for hvem der starter, men nogle spiller med at hvid starter, ligesom i skak.

    Spillet går i gang

    Du må flytte en hvilken som helst brik skråt fremad, enten til højre eller venstre. Du må rykke brikken et felt ad gangen, og kun til et tomt mørkt felt.

    Du tager en brik ved at hoppe over modspillerens brik. Det kræver at du står lige foran brikken og at der er et tomt felt bag ved modspillerens brik.

    Hvis du er heldig at lande foran endnu en af modspillerens brikker, og denne også har et tomt felt bag sig, så må du fortsætte med at hoppe. På den måde kan du tage flere brikker i et træk.

    Du kan blive ved med at tage brikker, fremad, indtil du når modspillerens bageste række.

    Dam er et taktisk spil, så det betaler sig at tænke sig om før du foretager et træk. Du skal vurdere om du vil spille offensivt eller defensivt, og hele tiden tænke på hvordan du bedst beskytter dine brikker.

    Hvis du kan tage en af modstanderens brikker, så er du forpligtet til at foretage trækket. Du er dog ikke tvunget til at tage den rute der slår flest brikker fra modstanderen.

    Sådan får du en dam

    En dam er en superbrik der kan rykker hvor som helst du ønsker på brættet. Den kan fortsat kun rykke på de sorte felter, men den må både rykke frem og tilbage. En dam må også rykke så langt du vil, men når du slår din modstanders brikker skal du stadig stoppe i feltet lige bag brikken.

    Der skal også stadig være et enkelt felt mellem modstanderens brikker for at du kan tage flere i et træk.

    Du markerer en dam ved at lægge en af dine andre brikker ovenpå (en af dem din modstander har taget). Således er din brik blevet en ‘dobbelt’ – og det kaldes en dam.

    Selvom en dam er stærkere end enkeltbrikken, så kan den stadig blive slået af en almindelig brik.

    Variationer

    Der er forskellige regler for hvordan en dam må rykke. Det skal I bliver enige om før spillet starter.

    Ifølge nogle regler kan dam’en kun rykke et felt ad gangen. Den eneste forskel på en dam og andre brikker er at den kan rykke både frem og tilbage.

    Nogle spiller med at en dam skal stå direkte foran en brik for at puste den.

    De forskellige regler hænger sammen med at dam har udviklet sig forskelligt rund omkring i verden. Hvis du vil lede efter reglerne på engelsk, så hedder spillet Checkers eller Draughts på henholdsvis amerikansk og engelsk.

    Du kan lave en puster

    Denne regel er det ikke alle, der spiller med. I Danmark har den været meget brugt førhen, men hvor meget den bruges i dag, svinger lidt fra egn til egn.

    Hvis din modspiller overser at foretage et træk, hvor han eller hun kan tage en af dine brikker, så må du ‘puste’ modstanderens brik. Det betyder at du tager den brik der kunne tage en af dine, og puste på den. Nu er brikken ude af spillet.

    Der er mange, der bare vælger at påpege fejlen og lade modstanderen foretage det korrekte træk.

    Uafgjort ved tre muligheder

    Dam er et spil, der kan ende uafgjort, hvis begge spillere rykker sine brikker optimalt. I dømmer uafgjort efter følgende tre muligheder:

    1. I bliver enige om at afslutte spillet som uafgjort.
    2. I laver 20 træk uden at det ændrer på spillets situation.
    3. Brikkerne ender i samme position tre gange i træk.

    Der er ingen grund til at trække spillet i langdrag. Så hellere starte et nyt sæt. Spil for eksempel flere sæt før I afgør en vinder.

    Strategi

    For at vinde i dam, kan det være en god idé at have en strategi. Med tiden udvikler du din egen spillestil, men her er et par idéer til gode strategier.

    Sørg for at holde dine brikker samlet. Det er en klar fordel at gruppere dine brikker, så de beskytter hinanden, både i forsvar og angreb.

    Prøv at rykke frem midt på brættet. Du har langt flere muligheder for at rykke fremad når der er felter hele vejen rundt om din lille gruppe af brikker.

    Udnyt at modstanderen er forpligtet til at tage en brik. Du kan bruge reglen til at lokke modspilleren i en sårbar position, selvom du ofrer en brik på trækket.

  • Æsel – hygge for hele familien

    Æsel – hygge for hele familien

    Spilleregler til æselspil

    Æsel har altid været en favorit i mit repetoire af spil. Jeg har stadig det sæt kort jeg og min søster spillede som børn i slut 70’erne. Jeg ved ikke helt hvornår æselspillet blev opfundet, men jeg har en gammel udgave fra CES Danske Spil nr. 28. Jeg gætter på at det er fra 1930’erne.

    Uanset hvornår spillet så dagens lys første gang, så er det et underholdende spil for hele familien, og her er spillereglerne.

    Antal spillere: 2-8 personer

    Du skal bruge: Et sæt æsel-spillekort (med 100 kort)

    Spilmester: Sikrer at alle er enige om reglerne og løser spørgsmål undervejs.

    Hvis du ikke allerede har et æselspil, så kan du købe Æsel hos Nordisk Spil (reklamelink).

    Før spillet starter

    Alle kort skal blandes godt og grundigt. Målet med spillet er nemlig at slippe af med alle sine kort ved at stable dem i nummerorden i bunker midt på bordet. Derfor er det ekstra vigtigt at blande kortene godt.

    Når alle kort er godt blandet, fordeler giveren kortene ligeligt mellem deltagerne. Hver spiller lægger sine kort i en bunke, med bagsiden opad, foran sig.

    Spilleren til venstre for giver starter spillet ved at vende det øverste kort i sin bunke, og lægger det foran bunken med billedsiden opad. Og sådan fortsætter spillet på tur, altid venstre om.

    Spillets gang

    Når en du vender et kort der passer på en anden spillers åbne bunke, så kan du lægge kortet oven på bunken. Du må tage kort fra både din åbne og omvendte bunke, og din tur slutter først når du ikke har flere kort der passer på andre.

    Du kan passe kort i både op- og nedadgående rækkefølge. For eksempel passer en femmer både på fire og seks.

    Hvis du vender et et-tal, så skal du lægge kortet ud på midten af bordet for at starte en ny stabel af kort. På bordet kan du kun lægge kort i opadgående rækkefølge.

    Et kort kan nogle gange passe flere steder, men her gælder en bestemt rækkefølge. Du skal altid først stable kort på bordet, derefter kan du lægge kort på nærmeste spiller til venstre for dig.

    Når du ikke har flere kort i din dækkede bunke, så vender du bunden i vejret på din åbne bunke, og starter forfra. Sådan fortsætter i indtil en spiller er kommet af med alle sine kort.

    Sådan bliver du æsel

    En spiller der glemmer at lægge et kort videre til en anden medspiller, må tildeles æselkortet. Nu er denne spiller æsel og modtager et ekstra kort fra hver spillers dækkede bunke.

    Æselkortet er en lidt interessant detalje i spillet, som ikke altid har give mening for mig. Faktisk plejer jeg at spille uden æselkort, for det har en ret mangelfuld funktion. Dets eneste funktion er at fremhæve en spillers fejl. Det har ingen indflydelse på hvem der vinder eller taber spillet.

    I æselspillets gamle regler står der heller intet om, hvem der må tildele æselkortet og hvordan man kommer af med det igen.

    Jeg formoder at æselkortet skal tildeles af den spiller der har kortet. I starten kan alle tildele kortet. Spørgsmålet er om en fejl fremover kun bliver straffet med ekstra kort, hvis indhaveren af æselkortet opdager det, eller om alle kan hjælpe med at påpege fejlen.

    Det må være op til fortolkning af dig og dine medspillere.

    Vinderen af æselspillet

    Den spiller der først slipper af med alle sine kort har vundet spillet. Hvis I spiller med point, kan I spille til et aftalt antal point. Den der først når det aftalte antal, er taberen og den med det mindste antal point har vundet.

    I tæller point ved at tælle antallet af kort. Spilmester fører regnskab.

    I nyere æselspil ser der ud til at være en bred enighed om at du ikke kan vinde spillet hvis du har æselkortet. Så er det den spiller med færrest kort, eller den der bliver næsthurtigst færdig, der vinder spillet.

    Det er spilmesterens opgave at sikre at alle er enige om hvilke regler i spiller med.